John Brun kan findes blandt de mest rutinerede IT-konsulenter i Danmark. Han har klaret sig godt igennem de sidste tre årtier og giver her sit bud på, hvordan han takler branchens humørsvingninger, det at drive sig selv som en virksomhed, og hvordan han i øvrigt har tænkt sig at ruste sig til det nye årti.
Halvfærdig datalog (DIKU) fra midten af 80’erne – dengang det var moderne. Forskellige jobs som softwareudvikler på projekter fra administrative systemer til telekommunikationsudstyr. Karrieren tog fart i Ambrasoft/Olivetti, hvor han havde held med at komme med på de store netværks og kontorautomationsprojekter for EU institution-erne. Siden konsulent på store programmer for EU Kommissionen, rejsende i svindelbekæmpelse, FN sanktioner på Balkan og teknisk bistand til østlande. Med netværket i orden fulgte opgaver indenfor etablering af forsikring og lysleder-netværk i Tyskland. Det sidste årti har budt på opgaver for den hjemlige telebranche og finanssektor.
John fortæller med sit malende sprog om lidt af hvert, stor og småt, men mest om de fordringer han stiller til sig selv og de forventninger, han vælger fra.
”Egentlig havnede jeg i denne branche ved et tilfælde. Jeg arbejde som 18-årig som beregner i et forsikringsselskab. Aktuaren syntes, jeg skulle læse forsikringsmatematik på universitetet. Der brugte jeg 5 timer om dagen til at være en knold til matematik og 1 time om dagen til at være en af de ypperligste til datalogi. Det tog jeg ærlig talt som et tegn fra Himlen. Jeg er relativ god til det, jeg laver i dag. Specielt fremhæver andre mine evner til at visualisere et endeligt resultat som ret veludviklede. Som projektleder er det også væsentligt, at man er i stand til at gennemskue komplekse problemstillinger. Det er meget mere kreativt end som så. Og den slags evner har man virkelig brug for, når man for eksempel skal pin-pointe de kritiske momenter i en projektplan eller få defineret de centrale problemstillinger. Én af de evner mine kunder værdsætter meget højt er, at det som regel lykkes for mig at forstå begge ender af forretningen. Det kunne være fra kobberkabel til regningen hos slutbrugeren, når vi taler om telefoni.”
”Jeg er slet ikke sådan skruet sammen, at jeg går rundt og er nervøs for, om det næste job melder sig. Faktisk trives jeg værdig godt med at blive ’fyret’ hver tredje måned. Jeg mener, at man ikke er vaskeægte konsulent, hvis man har noget som helst behov for at få sin kontrakt forlænget. Helt ærlig! Vi tager os godt betalt for at løse en opgave og det er en fejl at bilde sig selv ind, at tankerne omkring os er spor anderledes end dem, som en husmor tænker, når det gælder håndværkere. Det er så fedt, at vi kommer, og det er så endnu federe når vi skrider. Man skal huske på, at vi som konsulenter først kommer på banen, når kunden har fået tæsk, så at sige. Så vi skal melde klart ud. Kan vi løfte opgaven? Hvis ja, så er det lige på og hårdt, helst indenfor de første 30 minutter og så er det bare om at forblive i fokus omkring den opgave, der ligger lige foran ansigtet på dig. Hvis jeg skulle gå og bekymre mig om, hvad jeg laver til februar, så sidder en del af min opmærksomhed jo derude i fremtiden. Det skal mine kunder ikke betale for, vel?”
”For nu at blive lidt hængende ved livet som konsulent, så er de bedste af os dem, der ekstremt hurtigt kan se sammenhængene, er analytiske, hurtige og vedholdende. Hvis jeg har et mål, så bider jeg mig i den grad fast.”
”Husk Monthy Python og filmen Den Sorte Ridder! Først ryger armene, så benene, og alligevel fortsætter den sorte ridder med at forsvare sin bro.
Han kan jo stadig bide. Det er ikke altid smart. Men oftest. Når du er i en opgave, så bliver du ved, til du kan præsentere det ønskede resultat for kunden.”
”Som konsulent kan du jo ikke gøre karriere i den forstand. Så det, det i virkeligheden handler om er, at ham, der skriver under på din timeseddel, får succes. Han skal se skide godt ud bagefter, og han kan jo bruge det til noget.”
Vi spurgte John om, hvad der så er hans drivkraft?
”Fornemmelsen lige når jeg kommer i mål. Båndet på brystkassen ved målstregen. Det varer 5 sekunder med hænderne oppe. Den slags ’Sense of Archievement’ og bevidstheden om, at du har udrettet det, du satte dig for, det driver værket for mig!”
KonsulentNyt blev nysgerrig med hensyn til vægtningen af specialisten versus generalisten:
”Man kan sagtens begå sig, lytte og gøre fyldest selv om man er specialist, men det er nødvendigt at man ved noget om det, man laver. Hvis man for eksempel er .Net programmør, så sørg for at vide alt om det. Vær virkelig, virkelig dygtig til .Net. Og lad være med at sprede dine æg over alt muligt andet; Java, Cobol, osv. Det man brænder for, skal man være specialist i. Hvis det – igen handler om telefoni – så vid alt om det, fra galvaniserede kredsløb til Voice over IP, SDH-kredsløb, hele molevitten. Og når det for mit vedkommende handler om projektledelse, så sætter jeg en ære i at vide alt om netop det. Det nytter ikke noget at spekulere i ledelsesformer, personlige strategier og der-ud-af. Der, lige der, skal du være ekspert.”
”Min hverdag netop nu, som projektleder i Danske Bank, handler meget om møder. Jeg har, i parentes bemærket, ikke kodet siden 1996. Men en mand, der sidder og koder, kan gå fuldstændig i sort over en absolut banal ting. Han er jo i zonen (forhåbentlig). Så skal der indspark til at få ham i gang igen – ind på det rette spor. Det er som regel meget lidt, der skal til. Min verden består i virkeligheden af at tage beslutninger, og min uddannelse er ret irrelevant, lige bortset fra, at jeg ved hvad dem, jeg leder bakser med. Det er det, kunderne betaler for.”
”Det er lige så meget mig, som menneske, mine kunder efterspørger. En person, der er i stand til at løse problemer og også er god til mennesker. God til at få folk til at udfolde deres potentiale, god til igangsætning, motivering og frem for alt et menneske, der kan få de eksisterende ressourcer til at spille.”
Hvordan holder du dig frisk i forhold til markedet?
“At være selvstændig konsulent kan sammenlignes med at drive en stor virksomhed. Du skal, som enkeltmandsvirksomhed, mestre samtlige discipliner – fra marketing til HR. Altså er det nødvendigt at du, som sælgeren fx, spørger HR (det er også dig), hvilke kurser der skal til, for at du er helt fremme i skoene. Altså spørger du ind til, hvilke informationer, der er nødvendige for, at du er salgbar om 3 måneder. Send en rekvisitionsordre på et seminar eller en teknisk indføring til dig selv. Brug en lørdag eller to på at kunne være helt fremme i skoene om nogle måneder. At være konsulent kræver, at du mestrer alle discipliner, fra chef over sælger, marketing, jura, kvalitetskontrol, finans, og alt det andet.”
Hvordan med 2010 – fremtiden?
”Vi skal i ’luften’. Så er det sagt. Jeg tror – nej, jeg ved, at det er der, vi kommer til at fungere. Og for at knytte en lille kommentar til out-sourcing, går det den vej, at det bliver for tungt og omkostningsfuldt at definere projekter tilstrækkelig specifikt til, at det kan betale sig at have arkitekter siddende 5000 km. væk. Det er simpelthen for dyrt og for vanskeligt. Derfor ligger der mange muligheder for os, lige her! Grib dem!”
Er der en helt specifik evne der er afgørende for dig som konsulent?
”Tja, jeg er først og fremmest omstillingsparat. Min opvækst og mit erfaringsgrundlag betyder, at jeg er lyn hurtig til at aflæse de sociale spil, der er i gang. Min indbyggede rastløshed betyder også en del, ligesom en god portion empati er medvirkende til den ’succes’ nogen vil mene, at jeg har som konsulent. I virkeligheden handler det meget om at kunne ’læse’ situationen og bevare en skærpet bevidsthed. Jeg prioriterer også åndelig ballast – det hele må ikke ende i teknik. Mit gode råd til mine medkonsulenter må derfor være, at bevare en menneskelig integritet – sige fra, når der skal siges fra, og forblive stolt.”
Hvad er dit succeskriterium for et job - hvornår siger du ja, og hvordan takker du af?
”Intet job er for småt – eller for den sags skyld for ambitiøst. Der er selvfølgelig opgaver, jeg ikke vil bidrage til – krig og den slags. Jeg gør, hvad jeg kan for ikke at genere mine kunder, men jeg melder også helt klart ud, hvis jeg synes noget er galt. Jeg holder mig imidlertid ikke for fin i forhold til opgaverne. Pølsemand, kabellægger, IT-arkitekt. Det handler om at udfylde de forventninger, du har stillet andre i udsigt. Hvis ikke man kan lave de små opgaver, hvem skulle så nogensinde finde på at give dig en af de større udfordringer?”
”Jeg gør alt for at eje mine succeser og mine fiaskoer. På den måde bevarer jeg min integritet. Det er centralt at tage ansvar for sig selv og sine handlinger og hele tiden være bevidst om, hvad man kan bidrage med.”
