Biproduktet af automatisering og kommunikation mellem enheder og software er en eksponentielt stigende mængde informationer. Derfor bliver ’big data’ den helt store udfordring og mulighed for virksomheder og konsulenter de kommende år, mener Oracles nordeuropæiske kommunikationsdirektør, Anders Lund Rendtorff.
Uanset om man tager blød hat på, stopper tobak i piben og taler om ’informationseksplosion’ som i 60’erne – eller sætter de stigende datamængder på formel og konstaterer, at datamængden er eksponentielt stigende, så er begrebet en uhåndgribelig størrelse.
Nogle finder det måske mere konkret at forestille sig, hvordan Facebook lagrer 40 milliarder fotos. Eller at Google hvert døgn håndterer næsten dobbelt så mange data, som hvis man udskrev indholdet af samtlige 22 millioner bøger i det amerikanske kongresbibliotek. Ord for ord.
Begge eksempler er dog allerede forældede. Her er nemlig altovervejende tale om data, der dannes som følge af konkrete menneskelige handlinger, og de udgør en stadig mindre del af den samlede, globale datamængde, der – ifølge et estimat fra The Economist – allerede i 2010 udgjorde 1,2 zettabyte eller 270 byte.
’Big data’ sætter virksomhederne under pres
Den virkelige dataeksplosion stammer nemlig fra maskiner, der taler sammen, forklarer Oracles nordeuropæiske kommunikationsdirektør, Anders Lund Rendtorff.
– Det er ikke længe siden, at internettet primært handlede om, at mennesker sendte eller modtog relativt små datapakker. I dag sender vi for det første langt større datamængder – for det andet er vi ved at komme i mindretal. For nu genereres data i stigende grad, når maskiner og software kommunikerer direkte med hinanden, uanset om der er tale om embedded units og bittesmå RFID-tags eller virksomhedsservere og gigantiske datacentre. De resulterende datamængder er ganske enkelt så enorme, at den menneskelige forstand knap kan rumme dem.
– Fænomenet kendes også som ’big data’ og sætter virksomheder under pres, fordi udfordringen er at trække reel viden ud af de ufattelige datamængder og anvende den i en forretningsmæssig kontekst, tilføjer Anders Lund Rendtorff.
Analysebehovet er stort og stigende
Han fortæller, at da Oracle sidst i 2010 gennemførte en global behovsanalyse blandt en række store kundegrupper, svarede 17 %, at de ikke havde behov for at øge deres datacenterkapacitet. Året efter var tallet dykket til 8 %. Tilsvarende steg antallet af virksomheder, der angav at have behov for nye faciliteter til datahåndtering, fra 27 til 38 %.
– Det er ret signifikant. Navnlig i et økonomisk klima, hvor både virksomheder og offentlige institutioner ellers af al magt forsøger at begrænse eller måske endda skære i omkostningsniveauet. Så de her tal er udtryk for et presserende behov. Samtidig er investeringerne ofte af en så omfattende karakter, at de ikke ’kun’ er et anliggende for direktionen, men skal tages op på bestyrelsesniveau, siger Anders Lund Rendtorff.
’Skyen ændrer altså ikke alt’
I øvrigt skal man ikke skal sætte sin lid til, at de stigende muligheder, som ’skyen’ stiller til rådighed, løfter udfordringen alene.
– I flere år prøvede Larry Ellison (Oracles CEO og medstifter, red.) at mane til besindighed og spørge, hvad der egentlig var så fantastisk ved skyen? Man skal jo stadig have et virtualiseret miljø, et transaktionslag, styresystemer og relevante applikationer til at løse konkrete opgaver osv. Hvilket så blev udlagt af nogle, som om han var ignorant og ikke fattede et klap.
– Det må de selvfølgelig gerne mene. Men Ellison havde jo ret så langt, at data stadig skal ligge fysisk et eller andet sted – hvilket du i øvrigt også skal betale for som kunde. Og de skal stadig sorteres, analyseres og sættes ind i en kontekst, hvilket med ’big data’ in mente bliver en stadig mere omfattende opgave, uagtet at storage- og processorkapacitet bliver billigere hele tiden. Så, jo – cloudteknologi kommer til at give en masse muligheder. Men den ændrer altså ikke alt, konstaterer Anders Lund Rendtorff.
Hvem ejer dine forretningsprocesser?
Det er også baggrunden for, at bl.a. Oracle satser stadig mere på Java og standardteknologier, der gør det muligt for virksomhederne at trække såvel data som den bagvedliggende forretningslogik med sig, hvis de skifter skyudbyder.
– Når udfordringen vipper i retning af at bearbejde gigantiske mængder information, så er det ikke meget værd at kunne downloade alle dine data og skifte cloud-udbyder, hvis du ikke er tilfreds med serviceniveau eller prisstruktur. Du er nødt til at kunne tage al mekanikken med dig. Ellers er du bundet, fuldstændig som hvis du i halvfjerdserne havde hældt millioner i en mainframe, der stod og summede i kælderen. Der er reelt ikke den helt store forskel, mener Anders Lund Rendtorff.
Samtidig går udviklingen i retning af stadig mere blandede løsninger, hvor virksomhedens it-infrastruktur let kan bestå af egendriftede løsninger, hostede services samt storage eller datahåndtering i skyen. Det vil sikre plads til konsulenter, der kan integrere de forskellige løsninger mod hinanden, vurderer han.
– Så jeg tror slet ikke, at skyen gør konsulenter arbejdsløse. Tværtimod. Platformene og udfordringerne skifter måske, men med de rette kompetencer – f.eks. inden for BI, filtrering og analyse – vil de sandsynligvis komme til at stå i en nøgleposition. Ganske enkelt fordi konsulenterne bliver i stand til at hjælpe virksomhederne med at løfte en virkelig betydningsfuld opgave, mener Anders Lund Rendtorff.
Hyldevarer gør projekter mere overkommelige
Tilsvarende forventer han, at der bliver stadig mere at tage fat på for konsulenter med speciale inden for tilpasning og implementering af standardbaserede ’off the shelf’-produkter. Grundlæggende fordi stadig flere organisationer erfarer, at det er alt for risikabelt – og dyrt – at udvikle løsninger fra bunden.
Eksempelvis gennemførte Oracle i 2011 en stor undersøgelse blandt europæiske teleselskaber med fokus på deres erfaringer med udviklingsprojekter. Her svarede 74 % af deltagerne, at egenudviklede projekter typisk gik over budget – og 67 % svarede endda, at der typisk var tale om ’alvorlige’ budgetoverskridelser. Derimod oplevede 52 %, at ’off-the-shelf’-projekterne typisk blev gennemført under budget.
– Her skal man bide mærke i, at teleselskaber endda er en organisationstype, som er vant til at drive endog meget store udviklingsprojekter. Det ligger ganske enkelt i deres dna. De har de nødvendige interne kompetencer, erfaringen og de økonomiske ressourcer, der skal til for at gennemføre projekterne.
Alligevel støder de på udfordringer, navnlig i forhold til udvikling fra bunden af. Det er måske en interessant pointe, når man som konsulent skal rådgive en kunde om, hvorvidt man bør satse på standardprodukter eller ren egenudvikling. I hvert fald hvis man vil foretage en ædruelig afvejning af, hvor man har størst sandsynlighed for at nå i land i forhold til tid og budget, siger Anders Lund Rendtorff.
