Søren Rode leder.

Livet som Freelance IT konsulent - Sommer 2015

I dette nummer af KonsulentNyt fortæller Søren, Mads og Kristian om deres liv som freelance IT konsulenter. Det er en krævende arbejdsform, som kun er for de absolut bedste, hvor der altid forventes topperformance fra kunderne, og hvor man skal trives med at arbejde under pres – både under tidspres og forventningspres.

Men det giver også helt unikke muligheder og friheder. Mulighed for at arbejde på de mest spændende IT projekter, mulighed for at fokusere på de teknologier, som man elsker, mulighed for at fokusere på projektet og ikke på al den interne larm og politik, samt frihed og økonomi til at tage et break fra opgaver og i perioder gøre lige, hvad man vil. Søren, Mads og Kristian giver deres tricks, tips og best practices som konsulent, og Flemming fra Santander Consumer Bank giver kundevinklen og beskriver sine forventninger til IT-konsulenter.

Fra vores egen verden er den store nyhed, at vi nu er startet op i Tyskland. Vi har jo længe haft aktiviteter dernede, bl.a. havde vi et stort og spændende Javascript/Frontend projekt kørende i Berlin for nu hedengangne Nokia, og vi har nu langt om længe taget os sammen til at starte et tysk selskab lokaliseret i München.

Mange af vores opgaver i Tyskland har været bemandet med skandinaviske konsulenter, og vi forventer også fremadrettet, at der vil være mange muligheder for skandinaviske konsulenter hos den store nabo mod syd.

I Danmark og generelt har første kvartal været travlt, der er udpræget optimisme og fart på konsulentmarkedet. Vi har stor efterspørgsel indenfor mange forskellige kompetencekategorier, og hvis du søger opgaver vil jeg anbefale dig at gå inde på konsulenter.dk, opdatere dit CV og holde et vågent øje med vores opgaver.

God sommer.

Søren Rode
Adm. direktør

INtf?

KonsulentNyt nr. 39, 2015: