Efter en lang og varm dansk sommer er efteråret startet med fuld fart ud over stepperne i konsulent-branchen. ProData Consult har i Q3 passeret over 400 konsulenter på opgaver alene for vores danske kunder. En vækst på +30% i forhold til sidste år. Da vi samtidig hører udmeldinger om nogle af de stærkeste pipelines nogensinde fra vores nøglekunder, ser efterårs-sæsonen umanerlig spændende ud.
Ud over vores trofaste kunder i den private sektor, oplever vi en stabil tilgang af offentlige
kunder, og ”public” udgør nu stabilt over 20% af vores samlede omsætning. Vores SKI 02.15 (konsulent) og 02.16 (projekt) aftaler begynder efter en meget langsom og træg start at resultere i opgaver. Så hvis du ikke allerede har et opdateret ProData CV og godt kunne bruge en opgave i andet halvår, vil jeg kraftigt anbefale, du går ind på konsulenter.dk, opdaterer dit CV og melder dig klar.
Dette nummer af KonsulentNyt beskæftiger sig med Mobility – en niche der reelt først begyndte at accelerere med lanceringen af iPhone i 2007. Siden er det mildt sagt eksploderet i volumen og betydning og alle os i branchen bliver nødt til at forholde os til Mobility og de mange ændringer og muligheder, som det giver og vil bringe i fremtiden.
Hvor er det fedt at arbejde i en branche, hvor tingene bevæger sig så meget og så hurtigt.
Vi afholder også en forumaften om emnet, som du kan læse om på bagsiden, hvor en af vores absolut dygtigste og mest erfarne konsulenter indenfor området deler ud af sin viden.
Jeg håber at se dig der.
Søren Rode
Adm. direktør