Artikel med management konsulent Svend Lind
Telefonen ringer en torsdag eftermiddag: ”Vores britiske Projekt Manager er blevet udvist for at blinke upassende til en lokal kvinde. Vi skal have migreret en televirksomheds billing- og CRM systemer til nye platforme. Dine kunder er arabere, du referer direkte til en irsk direktør, dine underleverandører er tysk/østrigske og de lokale leverandører i din organisation er primært indiske og libanesiske - og du skal forresten være flyttet til Kuwait City og møde på arbejde mandag kl. 08:00”
Det lød som en håbløs smeltedigel, og det var det næsten også, men management drejer sig jo om mange andre ting end bare at have de basale værktøjer på plads. Det er sundt at springe ud i opgaver hvor man, udover at bruge sin specifikke projektviden, også bliver udfordret på dét at håndtere vidt forskellige mennesker og kulturer, der bidrager til projektet.
Efter at have tilbragt første nat i Kuwait på sofaen hos en sød indisk familie, mødte jeg frisk op på min nye arbejdsplads mandag morgen og fik serveret den første af mange udfordringer: På fredag skal du præsentere selskabets bestyrelse for en samlet plan. Planen skal indeholde samtlige aspekter, herunder del-aktiviteter, økonomi samt commitment fra samtlige interessenter involveret i projekterne.
Som manager vender man så lige skråen i munden, smiler og siger ”Ja tak”.
Det at arbejde i et arabisk land kan, for os europære, fjerne rigtig mange fordomme. Jeg sad en dag overfor en ekstremt veludannet kvindelig arabisk ingeniør, og havde en flere timers teknisk dialog med hende. Hun var iført en traditionel niqab-klædedragt, så kun øjnene var synlige. Det abstraherer man hurtigt fra og lytter i stedet til intellektet.
Dagen efter blev jeg passet op på gangen af en ekstremt udfordrende klædt kvinde med lange læderstøvler og kort miniskørt og fuld påsat makeup. Dér hvor jeg tabte kæben var, da hun genoptog dialogen fra dagen før, og jeg opdagede, at det var den samme kvinde. Dén havde jeg ikke lige set komme. I dag, når jeg i Danmark hører debatindlæg om, hvor vidt det krænker kvinders menneskerettigheder at bruge slør, tænker jeg: Ja – I burde lige vide, hvad de har på inden under. Det er min opfattelse, at mange mellemøstlige kvinder bruger slør som en klædedragt pga. vejret og deres kultur, ligesom vi bruger regnfrakker og gummistøvler.
Nu har jeg efterhånden været i PM branchen i mange år rundt omkring i verden, og min erfaring er, at selvfølgelig skal man have den grundlæggende værktøjskasse i orden og kunne sit kram, men mindst lige så vigtigt er det, at man kan finde ud af at begå sig som ”peoples manager” på tværs af mange kulturer. Så træder de tekniske udfordringer oftere lidt i baggrunden.
Kan jeg ikke få alle parter til at samarbejde om et fælles mål, så betyder flotte afvigelsesrapporter altså stadigvæk, at jeg ikke har leveret det forventede til kunden.
@ Kontakt Hvis du har været ude for en spændende problemstilling, som kolleger kan lære af, så skriv til redaktøren: jmw@prodata.dk.
