Udvikler Erik Lund har været med, siden IT lå i vuggen. Det er blevet til små 30 års erfaring i IT-branchen, hvoraf de 13 år har været som IT-konsulent. Men selvom Erik Lund har nået pensionsalderen, har han ikke tænkt sig at stoppe. Han er godt i gang med at skabe sig en potentielt lukrativ forretning.
Ved siden af konsulentopgaverne udvikler Erik Lund nemlig nicheprogrammer til landbruget. Han bor selv på en landejendom, og det hele begyndte, da fru Lund begyndte at interessere sig for gotlandske pelsfår. Der gik ikke længe, før hustruen og hendes kolleger opfordrede Erik Lund til at udvikle et avls- og registreringsprogram.
”Arbejdet med avl og registrering af dyr er kompliceret. Før mit første program, der blev udviklet i 1993, foregik hobbyavlernes dokumentation med blyant og papir,” forklarer Erik Lund.
I dag er Erik Lunds hustru blandt de 10 vigtigste avlere af gotlandske pelsfår i Danmark. Gotdata, som programmet hedder, er stadig i brug, og Erik Lund er netop gået i gang med at udvikle en ny version.
Skandinaviens største lammeproducent
Også folk uden for det gotlandske pelsfåreavlsmiljø hørte om avls- og registreringsprogrammet. I 2010 blev Erik Lund kontaktet af Frank Hansen, Skandinaviens største lammeproducent. Han havde brug for hjælp til at styre logistikken omkring sine dyr.
”Han kørte et program udviklet af Dansk Landbrug, men det var kompliceret at bruge, og de stoppede med at udvikle det, så Frank Hansen ønskede noget nyt,” fortæller Erik Lund.
Et større softwarehus vil ikke lave den slags, da markedet er for lille til at dække udviklingsomkostningerne. Men Erik Lund sagde ja til opgaven, selvom han vidste, at det ikke var nogen guldgrube.
Programmet, kaldet Fåredata, blev udviklet i samarbejde med lammeproducenten og hans ansatte. Processen tog et års tid, da lammeproduktion er en række faser i en årscyklus.
”Jeg startede i februar 2010. Programmet skulle være klar til, ved hjælp af øremærker og PDA, at registrere de ca. 3.500 lam, der kom i løbet af april.”
Og der er god brug for IT hos lammeproducenten. Dyrene skal vejes, syge dyr behandles, i efteråret begynder slagtningerne, og så skal næste sæson forberedes: Hvilke mordyr og lam skal indgå i avlen, den rigtige vædderkombination skal findes osv. Alt det er nu blevet meget nemmere for Frank Hansen, der ikke kan undvære Erik Lunds program og gladelig betaler 5.000,- om året for retten til at bruge det, fordi investeringen
rigeligt tjenes ind på en forbedret bundlinje.
Forretningen breder sig
Udover egne data, har lammeproducenten Frank Hansen også brug for at gemme slagtedata på de lam, han sender til slagtning. Tallene bruger han til statistik og i avlsarbejdet. Hidtil har det mindre slagteri, Frank Hansen bruger, afleveret håndskrevne data, der bliver indtastet manuelt, men nu, hvor alle dyr har øremærke, burde data kunne aflæses med en PDA. Derfor pressede lammeproducenten på for, at slagteriet også fik et registreringsprogram. Erik Lund fortæller:
”Jeg har lige færdigudviklet programmet, som slagteriet tager i brug i februar. Derefter får lammeproducenten automatisk data tilsendt pr. Mail, og med ét klik kan de indlæses i en database.”
Også dette program har Erik Lund fået positiv respons på.
Glad for myndighedskrav
Landbrugsprogrammer er et nicheområde. Ikke mange kaster sig over dem, for det kræver indsigt, og økonomien skal hænge sammen. Men det gør den også for Erik Lund, der stiler efter med tiden at få 50 brugere af Fåredata, hvilket han mener, er realistisk.
”Kontrolbesøg var sjældne før år 2000, men nu får du kæmpebøder og bliver trukket i landbrugsstøtte, hvis ikke du dokumenterer alt om hvert eneste dyr i din besætning – fem år tilbage. Jeg kan næsten være glad for, at myndighederne stiller alle de krav, for det betyder større efterspørgsel på IT-løsninger.”
Men det er ikke kun økonomisk, at Erik Lund sætter pris på sin IT-niche. Programmeringsmæssigt finder han arbejdet enormt spændende.
”Der er mange ting at tage hensyn til i fx avlsprogrammer. Til Gotdata udviklede jeg på baggrund af regler fra Landbohøjskolen en funktion, der beregner graden af indavl ni generationer tilbage. Det er voldsomt komplicerede matematiske udregninger, der ligger bag, men det lykkedes.”
Kun fordele
Netop udviklingen af programmer og de matematiske puslespil er med til at holde den 67-årige IT-konsulent skarp. På spørgsmålet, om han oplever fordomme hos kunderne, er svaret nej.
”Jeg har aldrig oplevet åbenlys aldersdiskrimination. Jeg kan ikke sige, om en kunde har fravalgt mig til fordel for en yngre konsulent, men jeg tror det ikke. En af fordelene ved at være konsulent er netop, at det ikke er alderen, der tæller, men det, du kan og det, du leverer.”
Til gengæld er der en stor fordel ved at være oppe i årene. Erfaringen. Både fagligt, hvor han har et arsenal af tidligere løsninger, han kan trække på, og menneskeligt, hvor han fornemmer, at alderen gør det nemmere at tale med alle slags mennesker – måske fordi han har bevist sit værd. Og erfaringen skal ikke gå til spilde.
”Så længe jeg har ideer og kunder, der kan bruge min erfaring og kompetencer, har jeg ikke planer om at gå på pension.”
