I det lille land Guinea-Bissau i Vestafrika har et hold danske forskere i mere end 30 år beskæftiget sig med at følge og forbedre børns sundhedstilstand. Centralt i det arbejde er indsamling og strukturering af videnskabelige data i et IT-system. I dag benytter forskerne et databasesystem, der er baseret på DOS.I mange henseender fungerer systemet ikke længere optimalt. Derfor har man iværksat et projekt, der går ud på at udvikle et nyt system – en proces, der nu kører på syvende år. Dermed er presset efterhånden stort for at sende projektet i mål. En opgave, som IT-konsulent Emil Rossing er blevet hyret til at løse.
Konkret hænger færdiggørelsen af systemet i Guinea-Bissau på to personer: en videnskabelig medarbejder med fokus på dataintegritet – og Emil Rossing med fokus på at færdigudvikle og implementere systemet. Den tidligere udvikler på projektet, der har skiftet job, kan indimellem afse tid til at besvare spørgsmål. Dermed er rammerne for projektet ikke sat så meget i system, som det typisk er tilfældet i det private erhvervsliv.
Opgaven kræver derfor et meget intenst samarbejde samt en konstant vekslen mellem overordnet projekt- og implementeringsplanlægning, opgavekoordinering, hardwareplanlægning og -indkøb, logistik og ikke mindst færdigudvikling og test af softwaresystemet. Alt sammen under de økonomiske vilkår, der nu en gang tilfalder et projekt af denne natur.
”Uden at drage paralleller til andre IT-projekter i sundhedssektoren i øvrigt, tror jeg, at man må erkende, at omfanget af dette projekt er blevet undervurderet en smule. Samtidig er det et meget ambitiøst projekt: IT-systemet er vokset over tid og indeholder nu et væld af funktionaliteter, som desværre aldrig er blevet lavet helt færdig. Dertil kommer, at systemet skal fungere under nogle markant ander-ledes forhold, end vi er vant til i Danmark – fx har man i Guinea-Bissau ikke CPR-numre til at holde styr på folk, og der findes heller ikke egentlige adresser med vejnavne og husnumre. Projektet har derfor selv inddelt regionen i et sektor/nummer-system – og sørger for vedligehold ved jævnligt at male numre på alle husene,” fortæller Emil Rossing.
Opgaven handler for hans vedkommende nu om at sætte realistiske mål og skære kraftigt ned på mængden af ufuldstændig funktionalitet for at sikre, at brugerne får et basalt, men velfungerende og sammenhængende system.
Den næste store udfordring venter lige om hjørnet: De kommende måneder skal Emil Rossing arbejde i Guinea-Bissau, hvor systemet for alvor skal tages i brug. Det nye system resulterer i væsentligt ændrede arbejdsprocesser både for de mange assistenter, der skal sørge for at få udfyldt de nye spørgeskemaer korrekt, samt deres supervisorer, hvis job det er at taste informationerne ind i det nye system.
