Hvad er din rolle hos ATP, og hvilke udfordringer møder du i løbet af din arbejdsdag?
Jeg er testchef for 32 fastansatte og 26 freelancekonsulenter. Min hverdag indeholder forskellige opgaver, bl.a. personalebehandling, og at hjælpe medarbejdere, når der opstår flaskehalse eller andet. Men den vigtigste opgave er nok at sørge for, at vores strategi, fra ATP-IT og ned til min sektion, bliver ledt videre ud igennem alle de områder jeg har, så vi kan realisere vores mål. Vi har en målsætning om, at vi vil være en af de bedste i landet inden for test inden 2010. Vi har sat tommelskruerne på, men vi er efterhånden også dem, der har flest certificerede testere i hele landet. Vi har ambitioner til skyerne – så får vi se, om de holder – om ikke andet, må vi bare bruge nogle flere år på det.
Er det nemt at formidle strategien hele vejen ned?
Nej, det er det ikke! Det kræver en del opfølgning og enighed blandt medarbejderne. Det gør jeg ved at holde sektionsmøder med mine medarbejdere hver 14. dag, hvor jeg følger op på vores strategis fokusområder. Jeg har en strategi, som løber helt til 2010, hvor der er lavet en handlingsplan for, hvad vi skal nå i 2007, 8, 9 og 10. Hver 14. dag præsenterer jeg de aktiviteter, jeg regner med, at vi skal nå i 2007 og siger: “Vi har planlagt det her, og vi er nået så og så langt”. Sådan følger jeg op på strategien og får kommunikeret til medarbejderne, hvor vi er. Det gør vi løbende. Men ellers foregår opfølgningen via mine teamledere eller faglige ledere, som sidder ude blandt medarbejderne.
Det vigtigste er, at jeg har lavet en overordnet strategi, et ”script” på 10-20 sider, hvor jeg har formuleret, hvad det er vi skal, og så har jeg bedt de andre ledere om at lave strategier baseret på dette. Hele humlen i det er, at de tænker sig om i forhold til, hvad jeg har skrevet og formulerer, hvad de tænker på. På den måde kan vi synkronisere strategien. Det kan jo være, at de ved mere om et område eller en situation, og at jeg derfor må ændre i noget, som jeg har skrevet. Men det vigtigste er, at vi får tænkt os om med de her 4-5 understrategier, sådan at vi alle ved, hvor vi er på vej hen. Så kan vi udleve dem hver for sig. Jeg går meget op i, at alt er dokumenteret, at vi ved, hvad vi laver og ikke bare brænder pengene af. Så det er bare benhårdt planlægningsarbejde.
Hvad med vidensdelen på tværs af de forskellige afdelinger? Hvordan sikrer du dig, at det hele er strømlinet?
Vi har sektionsmøderne, og vores underteams holder jo deres ugentlige møder. Og så har vi startet det, vi kalder en bogklub. Det har ikke fungeret så godt i år, fordi der er blevet brugt en del penge på testeruddannelser til hver medarbejder, og det har betydet, at der ikke har været budget til, at vi kunne sætte yderligere 2 timer af pr. måned til at sidde og læse bøger i bogklubben. Men hvis de består deres eksaminer her i efteråret, så starter bogklubben igen. Vi har testbøger, hvor vi læser et kapitel hver måned. Efterfølgende sætter vi os ned og diskuterer, om det kapitel indeholdt viden, som vi kan bruge til noget, og om vi skal ændre noget hos os. På den måde prøver vi at gøre os bedre inden for testområdet. Hvis det er inden for domænerne forsikring og web og sådan noget, foregår den løbende forbedring ude hos de forskellige teams. En af mine fornemmeste opgaver er også at sørge for, at vores metodeapparat er på plads. Her har jeg en til at sidde og køre små interne projekter og optimeringer og sørge for, at metoderne er dokumenteret. Det er rigtig vigtigt, for ellers risikerer man, at folk bare selv finder på noget.
Har du nogensinde været ude for, at der opstod misforståelser i forbindelse med at få kommunikeret strategien ned til de forskellige led?
Der kan sagtens opstå misforståelser. Som regel mellem projektledere og testledelse. Hvis projektlederne ikke kender disciplinen eller ikke har respekt for den, kan vi nemt misforstå hinanden. Jeg kommer fra Microsoft, hvor der er meget stolthed indenfor test. Så det første jeg gjorde, da jeg kom til ATP, var at fortælle min chef, som forstillede sig, at nogle analytikere, der ikke havde så meget at lave, skulle teste, at det kunne der ikke være tale om. For hvis man ikke er tester, så tester man ikke ”bare”. Så allerede fra starten sagde jeg fra og fik kommunikeret, at ATP skulle skabe en kultur, hvor der er stolthed. Test er ikke bare noget “man gør”, det er en disciplin. Dem, der er kvalificerede, får lov, og hvis de vil ind i flokken, så skal de uddannes.
Det brugte jeg et halvt år på at få gennemført. Det næste jeg gjorde, var at få arrangeret teambuilding og at fremlægge det, jeg troede var ambitionerne og strategierne. Det resulterede i, at jeg fik en masse input, og på bagrund af dette lavede vi så strategierne. Jeg er meget ambitiøs og ved godt, at der er dele af planerne, der nok vil blive skubbet til næste år, men jeg vil hellere have for meget på listerne at prioritere imellem, end for lidt. Hvis ikke man selv har ambitionerne og er villig til at arbejde for sagen, får man heller ikke bemandingen til det eller resultaterne.
Hvis du skulle give et godt råd til andre omkring test, hvad skulle det så være?
Det første ville være at ha’ respekt for området – at forstå det. Noget af det, jeg har brugt krudt på i ATP, er at sige: “Der er nogle rigtig kloge mennesker, som har lavet udviklingsmodeller. Både IBM, Microsoft og andre store firmaer har lavet deres egne”.
Alle de udviklingsmodeller der er lavet, er baseret på erfaring, og ”return of investment”, så hvis du klipper en hæl og hugger en tå, for eksempel i testområdet, så er du ude på tynd is, og så er du også selv ude om det. Jeg kæmper for, at vi i pressede situationer ikke skærer ned på testtiden, fordi så vil der bare komme noget skidt ud i sidste ende, som er dyrt at vedligeholde. Så respekt er vigtig, ikke kun for testerne, men for alle rollerne. Der er nu en god grund til, at der er nogen, som har brugt flere årsværk på at dokumentere sådan nogle udviklingsmodeller; de gør det jo ikke bare for sjov; de gør det fordi, der er penge i det.
Alle ledere ved det jo egentlig godt, men når de sidder der med en deadline, der skal nås, hvad vælger de så at skære ned på? De har jo denne trekant: Tid, ressourcer og mål - altså indholdet. Kunden vil jo altid have alle mål, så man kan måske skrue lidt op for ressourcerne, men her er der som regel et budget, der skal overholdes. Det eneste man kan skrue på er som regel tiden, og hvis ikke de kan skrue på tiden, jamen så er der kun ressourcerne. I sidste ende kommer det til at gå ud over kvaliteten.
Hvad forventer du af freelancekonsulenter?
Det er helt vildt vigtigt, at konsulenten ved, hvordan man agerer, når man går fra at være medarbejder til at blive freelancekonsulent. Som freelancekonsulent ligger du i en helt anden prisgruppe, og det bliver forventet, at du agerer meget anderledes. Jeg har oplevet, at førstegangskonsulenter kan finde på at bruge firmaets printer til voldsomme print af et eller andet privat; sidde og læse avis nede i kantinen til en timeløn på mellem 800-1.000 kr. (det kan i hvert fald virke sådan på andre medarbejdere); ringe og sige, at man arbejder hjemmefra – det har man ikke rigtig krav på, så det skal i hvert fald aftales i rigtig god tid med projektlederen. Jeg forventer, at de er selvkørende, dvs. jeg skal ikke komme ned og fortælle dem, hvad de skal lave – men de må selvfølgelig gerne spørge! Der, hvor IT-konsulenter er gode, er på kompetencerne, og til her og nu ting. Når man sætter sådan en gruppe af “tunge drenge” sammen, så opstår der en synergieffekt, som løfter hele testteamet inklusive de fastansatte testere.
Konsulenterne er med til at give det et løft. Konsulenterne har en opgave, de skal løse, men når de løser den opgave, kan de godt gøre det på en sådan måde, at de højner niveauet og trækker de andre med op i kraft af, at de har kompetencen og viser respekt.
Er der en generel problematik ved at bruge freelancekonsulenter?
Det eneste problem jeg har, er at regne ud, hvordan vi bevarer den viden, vi propper ind i konsulenternes hoveder her hos ATP, når konsulenterne har afsluttet deres opgaver og ikke længere er hos os. Altså hvordan konsulenterne enten kan overdrage deres viden til de interne eller dokumentere den virkelig grundigt, inden vi bliver nødt til at give slip på dem. Vi har haft nogle projekter, hvor der kun har været eksterne konsulenter på. Når projektet så er færdigt og i drift - så er alle væk. Så sidder man sådan lidt: ”Ok, hvis der bare kommer én fejl, hvad så? Vi har ikke nogen projektledere, vi har ikke nogen udviklere, vi har ikke nogen testere, vi har ingenting!” Selvfølgelig havde vi fået dem til at dokumentere så meget som muligt, men der havde ikke været nogen reel vidensoverdragelse. Vidensoverdragelsen og dokumentationen er selvfølgelig noget, vi skal sætte penge af til i vores budgetter. Min største frygt ved det at bruge eksterne konsulenter er, at den viden bare forsvinder ud ad døren sammen med konsulenten. Men fordelen er til gengæld, at vi ikke har den faste omkostning ved en ansat, når projektet er afsluttet.
Hvad er det for nogle spændende projekter, I laver i ATP?
Vi er i gang med et meget omfattende projekt, der handler om at bygge nye forretningssystemer. Alt det, vi har i dag, bygger på mainframe, men det er for dyrt at vedligeholde, og derfor starter vi forfra på en Windows platform. Vi regner med, at første del af løsningen er færdig her den 1. februar.
Det blev besluttet at starte på det projekt for ca. 5 år siden, og ud af de 5 år brugte vi ca. 3 år på bare det at dokumentere det. Vi besluttede, at systemet skulle være “nemt” at anvende og har derfor valgt at tilpasse det til standard systemer, således at det kan opgraderes og vedligeholdes. Vi har 11 ordninger, hvor ATP’en er en af dem: Elevrefusion, lønmodtagernes garantifond, feriekonto etc. Ca. hvert halve år tager vi en ordning ind, en ad gangen, og konverterer den fra det gamle system over til det nye. I udgangen af 2010 vil vi have flyttet alle ordningerne over til det nye system, og så er vi klar til at gøre det samme for resten af verden. Vi har bygget motorerne og modulerne op sådan, at de kan sælges til og anvendes af hvem som helst.
Har du ellers noget du kunne tænke dig at sige til freelance- konsulenterne generelt?
Jamen, så vil jeg sige: ”Lad være med at lade jer blænde af pengene – husk at blive uddannet hele tiden, for det er det, der gør, at jeres ”streetvalue” er der, ellers falder I bare bagud, og så ryger I ud af puljen, og så er I ikke attraktive mere – det er hamrende vigtigt. Det er jo det, konsulenterne kan sælge sig selv på. Én ting er erfaringer, men alting bevæger sig så hurtigt i den her branche, så hvis du ikke hele tiden tager kurser, følger med og er med på beatet, specielt som konsulent, så er det bare en anden, der bliver valgt. Det skal de i hvert fald passe på, specielt freelancere, som kan blive grebet af pengestrømmen, der kommer ind. Stop lige op og sørg for at blive uddannet!
