Hvilke typer certificeringer findes der for projektledere og kan det betale sig at blive certificeret eller ej? Disse spørgsmål vil HR Senior Rådgiver hos ProData Consult, Jørn Winther Haagensen forsøge at besvare i følgende artikel.
Jørn er selv en “tung” projektleder med en IPMA Level B certificering og han har ofte siddet med som assessor, når andre projektledere med sved på panden og rystende hænder har skullet bevise deres kunnen.
Der findes mindst 3 internationalt anerkendte certificeringer af projektledere, som vil fange de fleste konsulentindkøberes blik, når de scanner dit CV: PRINCE2, PMI og IPMA. De forskellige typer certificeringer har hver deres sæt af adgangskrav. Det er typisk krav om, at projektlederen skal have en vis mængde erfaring, og at de projekter, han eller hun har haft ansvaret for, skal have været af en vis størrelse og kompleksitet. Alle tre metoder kan anvendes i alle typer af projekter.
PRINCE2
PRINCE2 (Projects In Controlled Environments) er en overordnet projektledelsesmetode med fokus på ledelse af de faser et projekt skal gennemgå inklusiv styring af de delkomponenter, der hører under den enkelte fase. Metoden beskrives i PRINCE2 manualen. Metoden er særdeles velegnet i virksomheder, der primært arbejder procesorienteret, som fx den offentlige sektor.
PMI
Der findes 2 PMI (Project Management Institute) certificeringer: CAPM (Certified Associated Project Management) og PMP (Project Management Professional). Nye projektledere kvalificerer til at opnå CAPM, mens der er højere adgangskrav til en PMP certificering. Specielt i engelsktalende lande og i amerikansk-orienterede virksomheder, der er metodeorienterede, er PMI-certificering populær, og den adskiller sig blandt andet fra PRINCE2- og IPMA-certificering ved, at eksamen består af en
multiple choice test ligesom andre test, der typisk anvendes over there. Selv foretrækker jeg den mere europæiske eksamensform, hvor man som kandidat skal kunne demonstrere nogle af sine færdigheder i praksis, men jeg har ikke selv taget hverken en PMP- eller CAPM-certificering, så jeg har ikke forudsætningerne for at bedømme kvaliteten af dem. Min egen helt subjektive vurdering er, at en PMP-certificering svarer nogenlunde til niveauet i IPMA niveau D eller C. Til gengæld ved jeg, at de af mine kolleger, der har taget en PMI- eller PRINCE2-certificering, er meget glade for den. Det korte af det lange er, at man skal vælge certificeringstype ud fra, hvilken certificering der ligger bedst til en selv og passer til de virksomheder, man gerne vil have opgaver for.
IPMA
IPMA (International Project Management Association) certificeringen anvendes bl.a. i Europa og er opdelt i 4 niveauer: A Certificeret Projektchef, B Certificeret Senior Projektleder, C Certificeret Projektleder og D Certificeret i Projektledelse
Man behøver ikke certificering på underliggende niveauer, men kan starte direkte på den certificering, der matcher ens erfaring. For at blive “Certificeret Projektchef” på niveau A skal man have minimum 60 mandemåneders erfaring. Det betyder, at projektledere, der opnår denne certificering, hører til blandt de supertunge drenge, der formentlig har håndteret og kan håndtere projekter på størrelse med fx byggeriet af Storebæltsbroen. Når man indskriver sig til at blive IPMA-certificeret, vil man blive vurderet ud fra tre parametre: ledelsesadfærd, erfaringsanvendelse og metodeanvendelse. På alle niveauerne af IPMA-certificeringen starter du med at komme ind til en introduktionssession. Her udleveres et selvevalueringsværktøj: Kompetencer i projektledelse, National Competence Baseline (NCB) - en tung mursten af en bog proppet med spørgsmål, der skal besvares detaljeret.
Heri er spørgsmål, der handler om, hvordan du som projektleder håndterede forskellige situationer, hvilke problemer du løb ind i, hvordan du løste dem, hvilke værktøjer du anvendte etc. Når du er færdig med selvevalueringen, skal du skrive et CV, som sammen med evalueringen afleveres til assessorerne. Først da kan du ansøge om at blive certificeret på et af de fire niveauer. Bliver CV’et og selvevalueringen godkendt, ryger du videre til en skriftlig eksamen. Her gælder det virkelig om at have sin projektleder-terminologi i orden og at have noget erfaring, du kan trække på, når der skal redegøres for, hvordan givne problemstillinger kan løses. Består du den skriftlige del, bliver du indkaldt til en prøve sammen med en række andre projektledere, hvor dine færdigheder afprøves i udvalgte praktiske situationer. Der kan dog være lidt forskel på, hvilke af ovenstående elementer der indgår afhængigt af, hvilket niveau af certificering der vælges. Til sidst er der en samlet vurdering, hvor det bliver endeligt afgjort, om du kan blive certificeret eller ej.
For mig tog det omkring 30 timer at kæmpe mig igennem selvevalueringsspørgsmålene, men så havde jeg også et krystalklart billede af, hvilket kompetenceniveau jeg besad, og hvor mine knap så stærke sider gemte sig. Jeg oplevede nærmest IPMA-certificeringen som en form for uddannelse, hvor slutresultatet var, at jeg vidste præcis, hvad jeg kunne og ikke kunne. Så selvom du i forvejen er en ekstremt kompetent projektleder, bliver du virkelig presset igennem vridemaskinen. Men det kan helt klart godt betale sig, for ud fra min egen erfaring foretrækker virksomheder generelt at ansætte certificerede projektledere, hvis valget står mellem to projektledere med den samme mængde erfaring i rygsækken, hvoraf kun den ene er certificeret.
En certificering indikerer nemlig, at en projektleder har fundamentet i orden, og det giver virksomheden en form for sikkerhed, når den rette mand eller kvinde skal hyres til jobbet.
