Over Lillebæltsbroen, hold til venstre og drej af ved næste afkørsel. Sådan. Klokken er 10:22 – så der er 8 minutter til mødet starter. Speederen i bund og ud over stepperne. Op på bakketoppen og til venstre ned ad Kraftværksvej. Kun 5 minutter til mødet starter. Der er styr på det – jeg når det lige.
Pludselig, dér på bakketoppen, åbner sig en udsigt, som kan få selv en tidspresset KonsulentNyt-udsending til at stoppe op og glemme alt om tid. Lige dér ude i horisonten, omkranset af idyllisk dansk natur, Kolding Fjord og Skærbæk lystbådehavn, ligger Danmarks nok smukkest beliggende kraftværk.
Det er her, Dong Energy Power’s hovedkontor ligger og i disse smukke omgivelser, at IT-projekter for Danmarks største energiproducent bliver skabt. KonsulentNyts udsending er taget hertil for at interviewe afdelingsleder for BIT (Business it) om hans erfaringer med at hyre freelancekonsulenter. Klokken er 10:30 og i et lyst lokale, dækket op med kaffe, vand og frugt, bliver båndoptageren tændt:
Hvordan vurderer du, om du skal bruge en fastansat eller en freelancer?
Hvorvidt vi vælger en fastansat eller en konsulent, afhænger af tidshorisonten og vores behov for en særlig spidskompetence. Hvis vi ser, at den fremtidige pipeline er så stor, at der er basis for at ansætte en mand mere, så er det det, vi gør.
Hvis vi ser, at der er mange projekter lige nu og her, eller at der på et igangværende projekt er behov for at løbe hurtigere i en periode, jamen så er det der, vi vælger konsulenten som en ekstra kapacitet.
Det kan også være, at vi er i en situation, hvor vi har brug for en person med ekspertviden omkring sikkerhed eller test for eksempel, hvor vi så vælger at tage en konsulent ind til at skabe noget, som vi så selv kan bygge videre på efterfølgende.
Når du skal bruge en freelance konsulent, hvad gør du så?
Her hos Dong Energy har vi 2 foretrukne konsulenthuse, som vi kontakter. Måden det gøres på er, at vi laver en beskrivelse af, hvad vi gerne vil have, og så sender vi det af sted pr. e-mail til konsulenthuset, som så sender os data om mulige kandidater. Derefter vælger vi dem, vi helst vil have til samtale. Vi tager typisk lige et telefon-interview med de konsulenter, vi har udvalgt — spørger ind til ting, der ikke står i deres cv og får en fornemmelse af, om de vil passe til vores projekt. Det, jeg kigger efter, er et match mellem konsulentens erfaring, hans CV og ikke mindst prislejet.
Er det de samme ting, du kigger efter, når du interviewer en konsulent som til en normal ansættelsessamtale?
Nej, ved et interview med en freelancekonsulent kigger vi mest på kompetencerne, hvorimod vi kigger en del mere på de bløde værdier hos de fastansatte. Den forskel er der – men det er ikke sådan, at vi er ligeglade med freelancekonsulentens personlige egenskaber, for man kigger naturligvis også på, hvordan de passer ind i teamet. En freelancekonsulent bliver dog ikke sat ind i de samme test-scenarier, som en fastansat bliver.
Hvordan foregår en konsulentsamtale hos jer?
Typisk er det mig, konsulenten og en af vores udviklere på det pågældende projekt, som er med for at vurdere de tekniske kompetencer, og så sidder konsulenthusets salgskonsulent som regel også med. Det er jo egentlig et ganske almindeligt interview. Det tager ca. en times tid, hvor vi har en række specifikke spørgsmål til cv’et og så også et par spørgsmål til konsulentens bløde værdier.
Er der nogle ”bløde værdier”, I vægter særlig højt?
De spørgsmål, vi stiller, sigter på at afdække, hvorvidt konsulenten nu også mener, at Dong Energy er det rigtige sted for ham at være. Når vi indkalder en konsulent til samtale, har vi allerede truffet nogle foreløbige slutninger, og vi er forholdsvis optimistiske med hensyn til, at den konsulent vil passe ind til os kompetencemæssigt. Så det sidste vi mangler at vide er, om den pågældende konsulent vil trives med projektet og vores afdeling, samt naturligvis at vælge den bedste af de kandidater, vi har inde til samtale.
Vi lægger vægt på, at konsulenterne er en naturlig del af afdelingen. Det betyder, at når vi holder arrangementer, så inviterer vi også konsulenterne med. Der er altså ikke noget med at: ”Du er her bare tre måneder, så du skal bare sidde der ovre i hjørnet, lave dit arbejde, og så i øvrigt ikke genere os andre”.
Er der noget, som konsulenten skal være opmærksom på til en samtale?
Jeg synes, de fleste mennesker har en fornuftig måde at gebærde sig på, når de kommer til en samtale. Det er selvfølgelig vigtigt, at man har kontakt, at man har tjek på sit kropssprog, at man ikke sidder og gemmer sig væk, men tør stå ved det CV, som man jo er blevet udvalgt på baggrund af.
Det er også vigtigt, at konsulenten har en balance mellem at tale og lytte. Konsulenten må gerne tage styringen på visse tidspunkter, men skal selvfølgelig også give plads til, at der er en dialog den anden vej. En afbalanceret dialog er bedst.
Der kan være konsulenter, som har svært ved at lytte, og som sidder og taler hele timen, og så kan man være i tvivl, om han overhovedet har hørt noget af det, vi gerne ville have ud. Vi vil jo meget gerne sikre os, at konsulenten forstår, hvad det er, han skal lave hos os. Til gengæld er det heller ikke godt med en konsulent, der bare sidder og siger: ”Ja, nej og ”amen””, fordi vi typisk har brug for konsulenter, som har noget at byde på og bidrage med. Så nytter det ikke noget, at konsulenten bare sidder og gemmer sig helt ned i et musehul og kun kan sige ja og nej. Vi kan i sjældne situationer have behov for en, som bare sidder og koder, og som ikke stiller spørgsmål – men det er, som sagt, typisk ikke den type konsulenter, vi går efter.
Hvad kendetegner de bedste konsulent-interviews, du har været med til?
Det er interviews, hvor der er en god, ligeværdig dialog, og hvor man kan mærke, at det her kommer til at fungere: Han passer mentalitetsmæssigt ind i afdelingen, og han vil ikke komme til at sidde og kede sig, men vil bidrage med noget og også få noget igen. Den oplevelse har jeg da haft flere gange. Det er også vigtigt, at der er en overensstemmelse mellem CV’et og det, konsulenten signalerer. Jeg kan huske, at vi havde et interview med en konsulent, som vi har hyret ind som freelance IT-konsulent, som ved samtalen var meget sikker på mange af tingene og kunne sige: ”Det der, det ved jeg noget om, det har jeg prøvet før. Det kan jeg godt finde ud af, så det kan jeg klare.” Men så var der ét punkt omkring noget specielt matematisk modellering – hvor han begyndte at blive lidt tvivlende og sige, at det havde han ikke lige arbejdet med før, så det vidste han ikke lige helt…. Og der kom han til at udtrykke en usikkerhed, som ikke stemte overens med resten af CV’et. Den usikkerhed skal man selvfølgelig passe på ikke at signalere.
Vi valgte dog at tage ham ind alligevel, fordi lige præcis den matematiske modellering så vi som en mindre udfordring for konsulenten, idet de andre, som arbejdede på projektet, let kunne tage sig af den del. Så vi var ret sikre på, at han nok skulle kunne klare det der alligevel.
Det jeg ville have gjort, hvis jeg var den konsulent på det tidspunkt, var at sige: ”Ok, det har jeg ikke nogen erfaring med. Jeg har erfaring med de og de ting, som læner sig op ad, så mon ikke, at jeg også kan løse det der for jer”. Der skal være en balance. Det er pinligt at sidde og sige, at man kan det hele, og så blive pillet ned af vores tekniker, der er med ved mødet.
Har du så et godt råd til, hvad konsulenten skal gøre for at komme godt fra start?
I starten skylder man sig selv at komme stille og roligt ind i projektet og vide, hvad det drejer sig om, inden man begynder at bringe det helt store skyts på banen. Man skal tage sig tid til at lytte til dem, der i øvrigt er på projektet og finde ud af, hvad det her går ud på og gradvist bringe sig selv mere og mere på banen. Man skal holde den bedrevidende attitude lidt tilbage i starten. Det er mere passende at stille kritiske spørgsmål, når man bedre kender baggrunden for, hvorfor tingene er, som de er, så er det fint nok at få den dialog – og det er jo også den, vi vil have. Vi vil gerne have nogle gode input fra vores konsulenter.
Er der andre ting, du synes, konsulenten skal gøre for at komme godt fra start både med projektet og kollegaerne?
Ja, jeg synes, det er vigtigt, at man som konsulent også interesserer sig for de andre mennesker på den sociale front. Ikke at det hele skal gå op i kaffe og kage, men at man også lige har tid til at finde ud af, hvem det er, man arbejder sammen med. Specielt hvis det er projekter, der løber lidt mere end bare en måned eller to. For os er konsulenten en ekstra ansat. Det er vigtigt for os, at afdelingen og teamet fungerer.
Er der noget, du er bevidst om, at du skal gøre, for at forløbet bliver en succes?
Vi behandler vores konsulenter og fastansatte på samme måde. Det vil sige, at de bliver oprettet i vores system og kommer igennem den generelle introduktion; Hvor er kantinen, hvor henter vi vores medarbejderkort osv. Udover det sikrer vi os, at konsulenten kender de værktøjer, han skal arbejde med, og at der er en person, som får ansvaret for, at konsulenten er produktiv fra dag et.
Har du nogensinde været udsat for at en konsulent, som er startet på et projekt hos jer, ikke kan løfte den opgave, han er blevet sat til?
Ja, det sker, men ikke tit. Konsulenten får mulighed for at vise, at han kan levere alligevel, men får ikke lige så lang snor, som en ansat. Kravene er højere – og kan vedkommende ikke levere, jamen, så må vi finde en ny. Vi har haft et eksempel for nogle måneder siden på en konsulent, som vel egentlig nok havde kompetencen til at gøre det, han skulle, men som bare ikke fik tingene gjort færdige. Det tog alt for lang tid, og vi fik det ikke dokumenteret. Så det forhold måtte vi så opsige, på trods af at han faktisk var et farverigt indslag i vores afdeling. Men det er bare vigtigt, at konsulenten leverer det, han er ansat til at levere.
Hvad så med sygedage?
Hvor lang snor giver I freelancere? Det afhænger af, hvor længe vedkommende har været her. Der er ikke nogen økonomisk konsekvens, fordi vi betaler ikke for konsulenten, mens han er syg. Så den egentlige konsekvens af sygefravær er, at vi ikke får løftet vores opgave, og det kan vi selvfølgelig ikke leve med i længden. Er der derimod tale om en konsulent, der har været her igennem længere tid, og som, vi ved, kan levere, som ellers normalt er stabil, og som så desværre bliver syg i 3 uger, så kan vi godt ”absorbere” det, men snoren er dog ikke helt lige så lang som for en fastansat.
Bliver det målt, hvor meget konsulenten leverer?
Man følger op på, om der bliver leveret det, som er aftalt i det enkelte projekt. De fastansatte skal selvfølgelig også levere, det som er aftalt, men måske skal de levere lidt mindre, fordi de også har andre forpligtelser.
Har du oplevet, at det har været ekstra givtigt at have en freelance konsulent med på et projekt?
Mange gange! Det synes jeg faktisk. Vi har flere gange oplevet, at udover at opgaven bliver løftet, får vores fastansatte også noget ud af det – de lærer noget og får nyttige input fra dygtige konsulenter – det har vi flere eksempler på.
Har du nogensinde haft den samme konsulent i mere end et år, hvor du begynder at overveje, om du skal skifte ham ud med en fastansat?
Hvis vi er i fare for at komme i den situation, at vi er afhængige af en konsulent eller hans/hendes viden, så overvejer vi kraftigt, om vi ikke skal tage en fastansat i stedet for. Så det er egentlig på den måde, vi afgør, om vi kan blive ved med at forlænge konsulenten.
Der er nogle konsulenter, som har været her i mere end to år – og det kan godt være, at de fortsætter med at blive forlænget. Men vi har den grundlæggende holdning, at hvis vi har konsulenter, som bliver ved med at blive forlænget, og som har været her i et par år, så er det nok efterhånden ved at være på tide, at de kommer ud og prøver noget andet. Selvfølgelig er der ingen regler uden undtagelser – enkelte konsulenter hænger indimellem fast i længere tid.
Har du så også prøvet det modsatte: At du har fastansatte, som du er glad for, men som lige pludselig gerne selv vil være konsulent?
Det er jo to forskellige verdener, og det er også to forskellige typer af mennesker. Hvis du er fastansat, så er det jo typisk fordi, du har behov for den tryghed i hverdagen, hvor konsulenter måske ikke har behov for den samme tryghed. Der har været nogle, som kunne være fristet af de høje lønninger, som konsulenterne har. Hvis de vælger at blive freelancere, så er det en del af deres karriere – fint nok, så må vores veje skilles, og vi må ud og finde en anden til opgaven som fastansat.
Hvordan ser du ellers fremtiden her i Dong?
Der er ikke nogen tvivl om, at vi bliver ved med at have travlt også i fremtiden. Vi vil blive ved med at skulle bruge konsulenter på projekter, og der vil være nok at lave for både fastansatte og konsulenter fremover. Den pipeline, som vi har lige nu, er mange gange større end det, vi kan nå at eksekvere. Så hvis den ellers bliver godkendt, så er der kun en vej for os, og det er at få mandet op både på fastansatte og konsulenter.
Her til sidst: Har du andre gode råd til freelancerne, som du vil give dem med på vejen?
Hvis en konsulent har været det samme sted i et stykke tid, så vil jeg opfordre til, at det ikke bliver til en sovepude for konsulenten. En konsulent skal være bevidst om, hvorfor man valgte at blive konsulent, hvad det er, man kan bidrage med og huske på, hvordan konsulenten giver værdi for virksomheden. Så vær oppe på stikkerne, og husk hvorfor du blev konsulent!
Johnny Iversen har 11 års erfaring inden for IT-branchen og har siden den 1. august 2008 været ansat som afdelingsleder for BIT (Business IT) Software Development hos Dong Energy
BIT Software Development leverer strategiske kerneapplikationer til forretningen på .NET,
Scada System baseret på Wonderware.
Desuden har Johnny Iversen arbejdet med IT i
10 år inden for transportbranchen.
