Interview med IT Systemudviklingschef Ole Helbo, Landscentret, Dansk Landbrugsrådgivning
Da jeg startede hos Landscentret for godt et års tid siden, havde jeg masser af fordomme om landbruget som værende et meget konservativt erhverv; et sted, hvor man slet ikke var villig til at indføre nye ting og bruge nyere teknologi og IT.
Jeg kan huske det første møde, jeg havde ude af huset, hvor jeg besøgte en kvægavler, som sagde, at uden hans IT teknologi, og uden hans malkerobotter, ville han slet ikke være i stand til at drive den forretning, han havde i dag. Ved at bruge IT havde han tid til at tage sig af sin forretning, sine medarbejdere og familie og stadigvæk drive et meget stort og effektivt kvægbrug. Nu havde han overskud til at udvide med yderligere 400 køer, udvide sin bedrift ved at købe markerne ved siden af, og han havde planer om at renovere den ene stald til kursusvirksomhed. Disse ting kunne han udelukkende gøre, fordi han havde de IT løsninger, der registrerede, hvordan hans dyr havde det, hvordan hans økonomi var, lagde hans budgetter, holdt styr på, hvor meget gødning han skulle bruge, og hvordan han skulle optimere hele hans drift. Hans udgangspunkt var, at jo mere teknologi og IT han kunne få – jo mere ville det effektivisere hans hverdag.
Mine fordomme blev fuldstændigt gjort til skamme. Landbruget er et meget risikovilligt og foranderligt erhverv, som er meget villig til at tage IT og teknologi til sig.
En landmand i dag er ikke en traditionel landmand. Han er virksomhedsleder og arbejdsgiver. Han bruger IT systemer til alt, hvad han laver: budgetter, timeregistreringer og lønsystemer til hans medarbejdere. Han bruger IT til malkerobotter, opsamler informationer om mælken fra hans køer, detektere om der er yversygdomme eller andre sygdomme i mælken. Han bruger IT til at overvåge, i hvor høj grad han genanvender varmen fra hans dyr til at opvarme sit hus med. Han bruger IT til at lave gødningsplaner, oversigter over hvor meget han må vande, og til at planlægge sin såning og meget andet. IT systemerne kører også sammen med hans landbrugsmaskiner, som har online markprogrammer, der fortæller om maskinen kører, hvor den skal. Så IT bliver brugt hele vejen rundt i hans værdikæde.
Scrum
Til dagligt sidder jeg på Landcenteret i Skejby lidt uden for Århus, hvor jeg har det overordnede IT udviklingsmæssige ansvar med 20 dygtige og erfarne IT folk i min afdeling. Min rolle er egentlig at være facilitator for samarbejde; sørge for, at den proces, vi bruger i forhold til at udvikle IT, fungerer, sammensætte teams med folk, der fungerer godt sammen og sikre, at vi får skabt et godt fundament for IT løsninger af høj kvalitet gennem vidensdeling og læring.
Vi arbejder meget agilt og har anvendt Scrum de sidste 2 år. Det er en god måde at arbejde på, når man har så tæt et samarbejde med sine kunder. Det er efterhånden blevet sådan, at mange af vores kunder og samarbejdspartnere forventer, at vi bruger Scrum som en agil arbejdsproces. Det skaber et godt arbejdsmiljø, de får tilføjet værdi, får nogle hurtige resultater, og alle bliver involveret i processen. Vi har fået udbredt kendskabet til Scrum så meget, at vores kunder og samarbejdspartnere, som er vores produktejere ude i landbrugscentrene, kan se en værdi i, at vi bruger Scrum processen. De er efterhånden blevet trænet i, at de skal varetage den rolle, der hedder Product Owner.
Et af vores allerstørste projekter her i huset, går ud på at omlægge en informations IT portal ”LandbrugsInfo”, – som skal omlægges fra en gammel platform til en ny MOSS platform. Opgaven bliver løst af et projektteam med projektleder, Scrum Master, IT arkitekt og et antal IT udviklere, som bruger Scrum til at sikre den nødvendige prioritering og fokus omkring alle delopgaverne. Projektet er langt i sit forløb, og man vil normalt så sent i et projekts forløb tvivle på, om det overhovedet giver værdi at tage eksterne konsulenter med på projektet. Men pga. Scrum processen og den måde opgaven håndteres på i teamet, var det muligt at tage eksterne konsulenter ind, som i øvrigt havde nogle fantastiske kompetencer lige præcis på MOSS området, og som var i stand til at få løst opgaverne med det samme.
Det mest udfordrende for mig at se lige nu er to ting: SOA og SSO. Service orienteret arkitektur (SOA) er en grundlæggende arkitektur og filosofi, i den måde vi designer vores IT løsninger på i forhold til forretningens krav og strategi. Et spændende arkitekturmæssigt koncept, som vi bruger på mange af vores projekter, hvor vi designer tjenester og services, som gør, at vi kan afkoble vores applikationer og udstille de data, der er nødvendige for at lave den rette IT løsning.
Vi bruger det meget på vores kvægfaglige løsninger. Fx på det nye projekt, der hedder Klovregistrering – et produkt til indlæsning og registrering af køers klovsygdomme, hvor vi laver nogle afkoblede Webservices ned mod vores store centrale kvægdatabase, som hjælper med at udstille de data, der er nødvendige for lige præcis at kunne lave dette produkt.
Et andet projekt, der er i samme boldgade, er et udviklingsprojekt omkring en IT løsning som vi kalder SSO (Single Sign-On), som er en infrastruktur komponent, der skal bruges på tværs af fagprogrammer og IT løsninger. Vi er i gang med at lave et fælles bruger-login system til alle vores IT løsninger. Det sikrer, at en bruger, der tilgår et IT system, logger på med nogle informationer, som kun er gemt ét sted, nemlig en fælles brugerdatabase. Når en bruger har logget sig ind én gang via SSO, har han adgang til alle de tjenester, som han nu som bruger har fået rettigheder og adgang til.
Kvægdatabase vs. patientjournaler
DLBR administrerer en produktpalette af 50-60 forskellige IT programmer, og der bliver løbende udviklet nye produkter. Det sker i samarbejde med landbrugsrådgivere og andre interessenter.
Tag fx kvægområdet, hvor vi har udviklet et dyre-registreringsprogram, der bliver brugt af landmænd, dyrlæger, inseminører, slagterier etc., som alle skal registrere lovpligtige informationer i den central database – kvægdatabasen. Det giver mulighed for alle former for overvågning af kvægtilstande herhjemme. Vi plejer at sige, at da man i sin tid ville indføre elektroniske patientjournaler (EPJ) på de danske hospitaler, kunne man have ”kopieret” landbrugets kvægfaglige IT system, som vel har registreret ca. 10 gange flere informationer om en ko, end vi har i elektroniske patientjournaler på et menneske. Et udtryk for, at vi i landbruget på IT siden er rigtig langt fremme.
Der er også visse muligheder for at kunne eksportere hele konceptet til udlandet, så man fx kunne have bedre kontrol med sygdomme – såsom svineinfluenzaen. Man skal bare være opmærksom på, at vores IT systemer her i Danmark er bygget på nogle lovmæssige krav, som ikke nødvendigvis er de samme i andre lande som USA og Tyskland. Men modellen og konceptet kunne man sagtens tænke sig udbredt. Og det er bestemt nogle overvejelser, vi gør os — hvordan vi kan internationalisere vores rådgivning og vores IT produkter.
Effektivt landbrug med satellitsystem
I forbindelse med udviklingen af Galileo systemet, som er det største europæiske teknologiprojekt til udvikling af et nyt satellitnavigationssystem som pendant til det amerikanske GPS system, er Landscentret med i forskningen indenfor IT og Kvæg.
I samarbejde med Alexandra Instituttet deltager Landscentret i et Galileo forskningprojekt, hvor jeg har en erhvervs-ph.d.-studerende ansat på projektet fuldtid. Projektet handler om at udnytte det kommende europæiske Galileo positioneringssystem til at lave et avanceret IT system og IT modeller, som kan bruges til at detektere køers adfærd gennem bevægelses- og aktivitetsmønstre. Systemet skal kunne screene en besætning af kvæg og udpege dyr, som kræver nærmere inspektion. Fx vil en syg ko eller en ko i brunst.
Der er tale om IT forskning med langsigtede perspektiver for landbruget og den enkelte landmand, da Galileo systemets satellitter først forventes at komme i drift i 2013, og selve forskningsprojektet strækker sig over 3 år.
Fremtidens landmand
Et bud på fremtidens udfordring her i huset er, at jeg gerne vil have samlet alle vores nuværende fragmenterede IT produkter og løsninger, som i dag er segmenterede i forskellige fagområder, i ét fælles og sammenhængende IT system med sikker integration til egne databaser og vidensystemer samt eksterne firmaer og myndigheder. IT systemet skal kunne tilpasses den enkelte brugers behov, hvad enten det er landmanden, rådgiveren, dyrlægen, slagterierne, myndighederne osv. Fordi vi anvender SOA i vores design af IT løsninger, er fundamentet tilstede, og vi er allerede nået langt med fælles brugerrettighedssystem, med fælles brugerdatabase og administrationssystem, til at håndtere fælles loginprocedurer.
I fremtiden skal landmanden og hans rådgivere dog også være mere uafhængig af deres computer, idet vi skal sikre, at den nødvendige viden er tilgængelig og kan gøres anvendelig, uanset hvor de er. Landmanden vil i fremtiden have alle informationer, resultater, nyheder og data tilgængelig på mobiltelefonen, PDA’en, laptoppen, kørecomputeren etc. På den måde vil landmanden have viden tilstede hele tiden, og vil være uafhængig af at skulle tilbage på sin arbejdsplads.
Scrum er en agil udviklingsmedtode skabt i starten af 1990’erne, med fokus på projektledelse. I Scrum er udviklingsprocessen modsat vandfalds- og spiralmetoderne ikke en lineær proces. I langt de fleste tilfælde består disse lineære processer af følgende fire aktiviteter: Analyse, Design, Implementation og Test. Scrum derimod fastsætter ikke nogen retningslinjer for i hvilken rækkefølge aktiviteterne skal implementeres. Et projekt kan derfor starte med en hvilken som helst aktivitet, og skifte til en anden aktivitet på ethvert tidspunkt. Dette øger projektets fleksibilitet og produktivitet. Ordet Scrum er en term fra rugby og en forkortelse for ‘scrummage’ som betyder klynge/hurtig kamp.
Dansk Landbrugsrådgivning (DLBR) er en af Danmarks største rådgivende virksomheder med cirka 3600 ansatte, hvis mission er at gøre det ”lettere at være landmand i Danmark”.
DLBR består af et partnerskab mellem ca. 36 landbrugscentre (rådgivningscentre) og Landscentret. Landscentret udgør det forsknings- og udviklingsmæssige center med tilhørende opgaver som specialrådgivning, udvikling, videnformidling, forsøg og uddannelse samt drifts- og serviceopgaver. De enkelte rådgivningscentre er selvstændige landmandsejede enheder, der hver især tilbyder rådgivnings- og serviceydelser til landbruget.
Der er ca. 45.000 landbrug i Danmark, og ca. 80.000 personer er beskæftiget i landbruget i Danmark.
