Hos Zyb i Esromgade sidder ProData konsulent Oliver James Lynch på 6. måned. Han er softwareudvikler og webspecialist og helt igennem engelsk. Som 28-årig havde han allerede prøvet at været chef for mere end 20 udviklere, og det er et par år siden han kunne fejre 20 års jubilæum i sit arbejde med IT.
Han har hovedet ordentligt skruet på. Gennemførte som 17-årig sit college på ét år og fortsatte direkte på et åbent universitet mens han arbejdede for firmaet Efdex som udvikler. Turen gik videre til USA med arbejde i New York. Netop tilbage i England såhan World Trade Center styrte sammen, og med det mistede han et par af sine kolleger fra New Yorker-tiden. I England blev han hurtigt chef for over 20 web-udviklere, “fordi de betragtede mig som firmaets wiz-kid”.
Hvorfor kan KonsulentNyt finde dig her på Nørrebrogade?
Markedet for konsulenter som mig blev rigtig skidt i England sidste år. Konkurrencen var i forvejen temmelig forrykt. Det er helt normalt, der hvor jeg kommer fra, at man tager den billigste konsulent, ikke nødvendigvis den bedste. Markedet er temmelig hårdt. Der eksisterer ingen former for loyalitet imellem ’bureauerne’ og konsulenterne. Det handler om at få mest muligt for et job og så finde den billigste konsulent til at udføre det. Jeg behøvede jo ikke at blive misundelig på en anden konsulent for hans arbejdede på en god kontrakt, men de meget forskellige aftaler der florerer, afslørede jo, at vi kort og godt bliver handlet med. I øvrigt kan jeg vældig godt lide Danmark, selv om arbejdsfaconen her er noget lean-back’d. Her er i hvert fald mindre stressende end jeg husker det fra England.
Og hvorfor så konsulent og ikke fastansat?
Jeg får lyst til at citere Tom Cruise i filmen Jerry Maguire: Show me the money! Jeg bilder ikke mig selv ind, at der er nogen anden grund end den ene. Det er egentlig lidt paradoksalt, for jeg forstår ikke hvor de bliver af, siger Oliver med et smil. Jeg køber biler og gadgets og motorcykler, senest en Yamaha YZF-R1, der er noget af det hurtigste du kan få fingrene i. Men tilbage til sagen. Så længe der ikke findes rulletekster efter et godt udviklet program, så er det ene job vel lige så godt som det andet. Jeg har altid arbejdet meget - højst en uges ferie hist og her – og der kan gå år imellem. Med hensyn til den frihed man har som konsulent, har jeg altså ikke benyttet mig af den de sidste 7 år.
Arbejder vi forskelligt fra englænderne her i Danmark?
Der er ikke de store forskelle, når du én gang befinder dig i en jobsituation. Måske lige bortset fra, at jeg fra England er vant til at man har en chef der fortæller dig, hvad du skal lave. Det laver du så, hvorefter han checker, at det er gjort ordentligt. I den model findes der en god tryghed, men den er sjovest når det er dig selv, der er bossen. Modsat arbejdes der f.eks. meget mere lean-back’d her i Danmark. Hos Zyb arbejder vi med Agile og Scrum. Der er rigtig mange gode ting at hente, men der er også noget om den gamle historie, hvor man sætter 50 genier ind i et rum og beder dem om at lave noget. Det eneste de 50 får lavet er nok at skændes om, hvem der er den klogeste. Så en kombination af det bedste fra de to måder, at gribe tingene an på, må nok være det mest effektive for alle.
Livet som konsulent kræver også at man er god til at sælge sig selv i et interview, let kan tilpasse sig nye arbejdsgange og omgivelser og frem for alt, at man er hurtig. Du skal helt klart være oppe i kadence i forhold til en fastansat. Det ligger i, at din kunde helt konkret kan mærke udgifterne forbundet med dig. Der hænger så at sige et ur over dit hoved hele tiden. Og så skal du virkelig vide, hvad du laver.
Endelig arbejder jeg ud fra et princip: Underpromise and Overdeliver. Det er nørd-visdom helt tilbage fra jeg var knægt. Kan du huske Beam-me-up-Scotty fra Star Trek? Han underspillede altid sine evner og svarede ofte, at ”det havde han ikke kræfter nok til”. Når han så alligevel havde masser af reserver, blev han jo beundret og respekteret. The Scotty-principle. Gem og spar på dine skjulte kræfter til spurten, så er der ingen der bliver skuffede.
